Emne
Tagkonstruktion: sådan er taget bygget op
Et tag er mere end tagstenene. Under dem ligger lægter, afstandslister, undertag og spær, og nederst sidder tagfoden. Kender du lagene, er det lettere at forstå et tilbud og at se, hvor en skade sidder.
Artikler om tagets opbygning
Taget lag for lag
Klik på et lag i tværsnittet for at se, hvad det gør, og hvad der typisk går galt.
Tagsten
Tagbelægningen: tegl, betontagsten, ståltagplader eller skifer. Den leder langt det meste regnvand væk. Typiske fejl er knækkede eller forskudte sten, mos og tilstoppede samlinger.
Læs mereLægter
Vandrette trælister, som tagstenene hænger på. Afstanden mellem lægterne passer til den tagsten, der er valgt. Lægter kan rådne, hvis vand står på dem i lang tid.
Læs mereAfstandslister
Lister, der løber fra tagfod mod rygning oven på undertaget. De løfter lægterne, så vand og snavs, der kommer ind under tagstenene, kan løbe ned til tagfoden, og så der er luft under tagstenene.
Læs mereUndertag
Det andet forsvar. Undertaget tager det vand og den fygesne, der kommer forbi tagstenene, og leder det ud over tagfoden. Det kan være en membran, en fast plade eller strøet pap på brædder.
Læs mereSpær
Tagets bærende konstruktion, oftest gitterspær eller hanebåndsspær i træ. Spær tager vægten af taget og af sne og vind. Fugt fra en utæthed viser sig ofte først som mørke pletter på spær og undertag fra loftrummet.
Læs mereIsolering
Isoleringen ligger mellem og under spærene eller på loftets bjælkelag. Skal taget alligevel af, er det et godt tidspunkt at se på, om der skal efterisoleres.
Læs mereTagfod
Den nederste del af taget, hvor undertaget slutter, og vandet ledes ud i tagrenden. Her sidder ofte fuglegitter og ventilation. En dårlig tagfod giver fugt i murkronen og råd i sternbrættet.
Læs mereTagrende
Samler vandet fra tagfladen og fører det til nedløbsrøret. Tilstoppede eller utætte tagrender giver vand på facaden og ved soklen.
Læs mereRygning
Den øverste samling, hvor to tagflader mødes. Rygningssten er lagt i mørtel eller fastgjort mekanisk på en rygningslægte. Løse rygningssten er et klassisk sted for utætheder efter storm.
Læs mereLagene fra inderst til yderst
En almindelig dansk tagkonstruktion på et parcelhus med tegl eller betontagsten består af de samme lag, uanset om huset er fra 1930 eller 2010:
| Lag | Hvad det gør | Hvad der typisk går galt |
|---|---|---|
| Spær | Bærer taget, sne og vind | Fugt og råd, hvis taget har været utæt længe |
| Isolering | Holder på varmen | For lidt isolering i ældre huse |
| Undertag | Andet forsvar mod vand og fygesne | Mørt, revnet eller mangler helt i ældre huse |
| Afstandslister | Giver luft og plads til vand under tagstenene | Råd, hvis vandet ikke kan løbe frit |
| Lægter | Bærer tagstenene | Råd og løse søm |
| Tagsten eller tagplader | Leder det meste vand væk | Revner, forskydninger, mos |
Tagpaptage på flade tage er bygget anderledes: her ligger pappen på et underlag af brædder eller plader, ofte med isolering ovenpå eller under. Læs mere i artiklen om tagpap.
Spær: gitterspær og hanebåndsspær
Spær er tagets skelet. I mange parcelhuse fra 1960'erne og frem er der gitterspær: færdige trekanter fra fabrik med skrå stivere indeni. De er stærke og billige, men loftrummet bliver fyldt med stivere. Ældre huse har ofte hanebåndsspær med en vandret bjælke højt oppe, som giver et åbent loftrum.
Spær holder normalt længe. Det er først, når taget har været utæt i lang tid, at spærene tager skade. Du ser det som mørke pletter, vandløbere eller skimmel på træet fra loftrummet. Brug tagtjekket til at gå loftrummet igennem.
Undertaget er det andet forsvar
Tagsten er ikke tætte. Fygesne og slagregn kan komme ind mellem dem. Undertaget tager det vand og leder det ud over tagfoden og ned i tagrenden. Et mørt eller revnet undertag er en af de mest almindelige grunde til, at et tag med hele tagsten alligevel bliver utæt. Læs om typerne i artiklen om undertag.
Tagfod og rygning
Tagfoden er den nederste kant af taget ved tagrenden. Her skal undertaget slutte, så vandet løber ud i renden og ikke ind i muren. Her sidder også fuglegitter, så fugle ikke bygger rede under tagstenene, og ventilationsåbninger til loftrummet.
Rygningen er den øverste samling, hvor to tagflader mødes. Rygningssten lægges i mørtel eller fastgøres med beslag. Løs mørtel og løse rygningssten er et typisk sted for utætheder efter storm.
Når du skal have nyt tag
Når den gamle belægning er af, er det den bedste lejlighed til at se på hele konstruktionen: undertag, lægter, tagfod og isolering. Tilbuddet bør sige tydeligt, hvad der skiftes, og hvad der genbruges. Se hvad et nyt tag koster, og hvad du skal spørge tagdækkeren om.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på gitterspær og hanebåndsspær?
Gitterspær er fabriksfremstillede trekanter med skrå stivere indeni, som giver et lavt loftrum med mange stivere. Hanebåndsspær har en vandret bjælke højt oppe og giver et mere åbent loftrum, som er lettere at udnytte.
Hvad er en tagfod?
Tagfoden er den nederste del af taget ved tagrenden. Her slutter undertaget, så vandet kan løbe ud i tagrenden, og her sidder ofte fuglegitter og ventilation.
Skal spærene skiftes, når jeg får nyt tag?
Som regel ikke. Spær holder normalt meget længere end tagbelægningen. Tagdækkeren bør dog se dem efter, når taget er af, og skifter du til tungere tagsten, skal det vurderes, om konstruktionen kan bære dem.
Pris pr. m²
Hvad vil det koste på dit hus?
Vælg tagtype, og regn tagfladen ud fra grundplan og taghældning. Du får et interval pr. 2026 inklusive moms og en pris pr. år, taget holder.
Gratis og uden binding
Skal en tagdækker se på det?
Beskriv taget og opgaven én gang. Resten klarer tagfolkene, når de har læst din beskrivelse.
- Fortæl om tagetTagtype, omtrentligt areal og postnummer. Et par fotos gør det lettere at vurdere.
- Vi giver den videreHenvendelsen går til tagfolk, der arbejder i dit område.
- Du bestemmerTagfolkene ringer eller skriver til dig. Om et af tilbuddene passer, afgør du helt selv.